mandag den 5. november 2007

"Turen går til Emilia"

Artikkel skrevet af: Gudny, Kristina og Randi
En børnehave i Firenze
Den 21/10 var vi 11 færøeske pædagogstuderende som tog på studierejse til Firenze i nord Italien, med os var også 14 danske pædagogstuderende og to danske lærere ialt 27 mennesker, netskolen som vi er tilknyttet er Jægerpris pædagogseminarie.
Vi 11 færøeske piger havde hørt om Reggio Emikia pædagogikken fra vores lærer også havde vi læst en del.
Derefter blev vi meget nysgerrige til selv at opleve Italien, da skolen så kom med tilbudet om studierejse til Firenze var vi med det samme med på ideen. Da dette er en enestående oplevelse Der kun sker en gang i livet, ville vi ikke lade dette tilbud gå forbi os. Reggio Emelia er en pædagogisk filosofiudvikling. Efter andens verdenskrig var der nogle indbyggere i Reggio Emilia som mente at børneopdragelse skulle indpodes allerede i opdragelsen. Pædagogikken i børneopdragelse er “ at miljøet er en ekstra pædagog” Så der er ikke meningen at vi skal kopiere den Italienske pædagogik men bruge de resurccer der er omkring os. Loris Malaguzzi skrev i 1993 Alle børn har bedfødte egenskaber og et potientale af enestående rigdom, kraft og kreativitet, som ikke må underkastes eller svigtes, og skulle der ske, er der rissiko for varig lidelse og forarmelse”
Dokumentation
Dokumentationsarbejde er en meget vigtig del af Reggio Emilia pædagogiske filosofi, at få pædagogerne at iværksæte et protjektarbejde. Dokumentation skal give mulighed for at give genveje og i bakspejlet “strække tiden” så der kan studeres og analyseres. Dette for at give børn , forældre, personale mulighed for at reflekere og endnu en tilgang dialog mellem børn, forældre og personale. Således at synliggøres børnenes arbejde, især over for dem selv, men også for deres familier. Børnene skal arbejde med det de synes er intrisant og vælge det de synes er intrisant.
D I B er en teori der er kommet ud af den pædagogik i fra Reggio Emilia. Den pædagogiske holdning i D I B er at børnene lærer af lyst og interesse, børnene skal mærke med hænderne hvad det er de laver, der skal være en dialog om det de laver, de skal følge hele projektet fra begyndelsen til slutningen.
Noget af det Kristina vores Italienske rejseleder fortalte os. Om morgenen sidder børnene om rundkreds, før noget sker, vi sidder og snakker, det giver tryghed, trygge børn er kreative ikke utrygge børn.
Når barnet ser på et kunstværk er de ikke passivt, men stiller spørgsmål til sig selv og til omverden, søger oplysninger, tænker over det, de forsøger at forstå, stiller sig kritisk overfor det, giver sin egen bedømmelse.
Det er vigtigt at børnene, ved hvem har lavet kunstværket, ved hans historie, og man snakker om det de ser på kunstværket, den måde er nødvendig om der skal være mulighed at forstå kunstværket. Vi prøver så vidt det er mulig at lade børnene arbejde med det kunststof de har sæt på udstillingen. Derefter lader vi børnene præsenter kunstværket frem for deres forældre og personalet i børnehaven, og andre der kommer forbi. På den måde lærer børnene at præsentere.
Engang lavede de en tegning af en mand med en meget lang hals, da gik de rundt hvor at se hvordan deres udseende så ud, om de havde en lang eller kort hals, hvordan deres næse var, om de også havde udstående ører, på den måde opdagede de deres krop.
Vi besøgte en børnehave med to stuer, de var opdelt således, i den ene stue de treårige og den anden de fireårige, der var også en vuggestue, men den besøgt vi ikke, vi var for mange fremmende mennesker, og det gjorde børnene utrygge. Det som undredes os meget var, hvor stille der var på institutionen, de sad fem seks syv børn rundt om et bord, og arbejdet med at tegne, bygge legekloster, nogen havde noget ler i hånden. Ved et af bordene rev de papir i stykker og havde hver deres krukke i hånden. Alle dem som sad ved det samme bord lavede det samme. De havde meget lidt legetøj inde på stuerne, det var mere det kreative og fantasien pædagogerne satsede på, hvad kunne de finde på ud af så lidt som muligt.
Børnene fik varm mad hver dag, den kom færdiglavet udefra. Her kan vi spørge os selv, om det ikke måtte være godt for børnene at være med i det arbejde det er at lave mad? Og savner forældrene ikke at spise varm mad sammen med børnene om aftenen? Alt har sin kultur, den her var måske deres. Det var mange ting vi kunne undres over, som ofte positiv. Det at de fik varm mad, tænkte vi, hvorfor mon de gøre på den her måde?
Alt inde i børnehaven var i børnehøjde, som her sengene hvor de mindste sover i.
Børnehavepladsen er gratis, da politikkerne mener at alle børn skal have samme ret til at gå i børnehave. Vuggestueplads er ikke gratis, og denne pris er nogenlunde det samme som i Danmark og på Færøerne.
”Et spørgsmål til os”
En pædagog til 25 børn, hvordan kan det lade sig gøre, de arbejde fra kl. 7.30- 17.30 den ene arbejde fra om morgenen til kl. 2. Den anden fra kl. 11 til de lukkede. Midt på dagen overlappede de så mens middagen stod på, da var de di to i to timer. I vuggestuen var de to pædagoger til 14 børn, hele tiden. De havde en hjælpere som gik i mellem børnehavestuerne og vuggestuen, så han havde ikke nogen af stuerne som fast tilknytning, hjælperen skulle ikke deltage i arbejdet med børnene, men hjælpe til med det praktiske. I Italien er der kun pædagogen som deltager i arbejdet med børnene, og ikke det som vi kender, ”flere ufaglærte medarbejdere”
Hilsen
Gudny, Kristina og Randi
Kilde: ”Turen går til Emilia”
Modulopgave. 8
Foto og tekst fra vores egen oplevelse

Ingen kommentarer: