Skrevet af Heidi, Petrina & Matilda, Net studerene på Danner.
Det som tilsyneladende skulle være en hyggelig og afslappende afslutning på vores hektiske studierejse levede ikke helt op til vores forventninger.
Efter en meget interessant og hektisk studie uge på Danner og helt fyldt op med nye indtryk, var vi endelig på vej ind til København. Her skulle vi 42 net studerende samt 2 lærere besøge Arbejdermuseet for til sidst at afslutte med et hyggeligt måltid på A Fair i det indre København, inden vi skulle til at vende næsen hjemad til Færøerne igen.
Beslutningen var på forhånd taget, om at vi ikke skulle køre helt ind til København, men hellere parkere bilen udenfor storbyen, og så tage en taxa det sidste stykke vej ind i al den hektiske trafik i centrum. Men da vi var flere biler, der fulgtes ud fra Jægerspris området, besluttede vi i sidste øjeblik, midt i en rundkørsel, at følge de andre og køre i stedet helt ind til byens hjerte. Vi har tænkt bagefter på hvor meget denne pludselige ombestemmelse ligner den typiske færing. Færøerne er kendt ude i verden som The land of maybe.
Men sådan er det hos os her på Færøerne, man er simpelthen nødt til altid at have en plan B klar, hvis nu plan A skulle mislykkes. Dette skyldes nok hovedsageligt vores omskiftelige vejr, som så smitter af på vores habitus. Dette har nok også noget at gøre med at Færinger er kendte for at være fleksible, og er dette en af vores kulturelle kapitaler, som Jerlangerne citerer Bourdieus forklaring for i socialisering og habitus, s 383.
Selve kørslen blev lidt hektisk, da vi til tider kom til at køre over rødt og skifte bane i upassende tidspunkt, for at kunne følge de andre biler. Lidt dyt fra venstre og højre måtte vi vænne os til, men med lidt held og Guds hjælp nåede vi parkeringspladsen.
Lettet over at have parkeret bilen blev vi igen påmindet, af en meget flink dansker, om at i Danmark betaler vi for parkering, hvilket vi på Færøerne ikke gør, det fik vi så også lidt tid at gå med.
Arbejdermuseet kom til syne, og vi gik lettet ind for at se seværdigheden. En meget interessant udstilling.
Nu havde vi så nogle timer for os selv, hvor vi kunne" powershoppe" og det gik stærkt, må man sige.
Kl. 19.00 stod vi helt udmattede udenfor den hyggelige café A Fair, hvor vi skulle nyde de sidste par timer i fred og ro.
Inde på Caféen kørte musikken, og der var pænt opdækket til os. Vi mødte en meget flink tjener, der vidste os hen til vores pladser, og fik vi en velkomstdrik. Vi var fast besluttede på at få en hyggelig aften, hvor vi kunne samtale og reflektere over ugen, der var gået, vi havde jo oplevet en hel masse og derfor meget at snakke om. Men musikken var for høj, og det var svært at høre selv de nærmeste, og over bordet var det nærmest umuligt at høre noget. Det blev bedt om at få dæmpet for musikken mere end den ene gang, men uden nogle ændringer. Det var mange der opgav til sidst, at snakke sammen. Dette var ærgerligt, fordi vi ellers havde glædet os til at dele oplevelserne fra denne meget interessante studie rejse og med alt som den indebar.
Det som tilsyneladende skulle være en hyggelig og afslappende afslutning på vores hektiske studierejse levede ikke helt op til vores forventninger.
Efter en meget interessant og hektisk studie uge på Danner og helt fyldt op med nye indtryk, var vi endelig på vej ind til København. Her skulle vi 42 net studerende samt 2 lærere besøge Arbejdermuseet for til sidst at afslutte med et hyggeligt måltid på A Fair i det indre København, inden vi skulle til at vende næsen hjemad til Færøerne igen.
Beslutningen var på forhånd taget, om at vi ikke skulle køre helt ind til København, men hellere parkere bilen udenfor storbyen, og så tage en taxa det sidste stykke vej ind i al den hektiske trafik i centrum. Men da vi var flere biler, der fulgtes ud fra Jægerspris området, besluttede vi i sidste øjeblik, midt i en rundkørsel, at følge de andre og køre i stedet helt ind til byens hjerte. Vi har tænkt bagefter på hvor meget denne pludselige ombestemmelse ligner den typiske færing. Færøerne er kendt ude i verden som The land of maybe.
Men sådan er det hos os her på Færøerne, man er simpelthen nødt til altid at have en plan B klar, hvis nu plan A skulle mislykkes. Dette skyldes nok hovedsageligt vores omskiftelige vejr, som så smitter af på vores habitus. Dette har nok også noget at gøre med at Færinger er kendte for at være fleksible, og er dette en af vores kulturelle kapitaler, som Jerlangerne citerer Bourdieus forklaring for i socialisering og habitus, s 383.
Selve kørslen blev lidt hektisk, da vi til tider kom til at køre over rødt og skifte bane i upassende tidspunkt, for at kunne følge de andre biler. Lidt dyt fra venstre og højre måtte vi vænne os til, men med lidt held og Guds hjælp nåede vi parkeringspladsen.
Lettet over at have parkeret bilen blev vi igen påmindet, af en meget flink dansker, om at i Danmark betaler vi for parkering, hvilket vi på Færøerne ikke gør, det fik vi så også lidt tid at gå med.
Arbejdermuseet kom til syne, og vi gik lettet ind for at se seværdigheden. En meget interessant udstilling.
Nu havde vi så nogle timer for os selv, hvor vi kunne" powershoppe" og det gik stærkt, må man sige.
Kl. 19.00 stod vi helt udmattede udenfor den hyggelige café A Fair, hvor vi skulle nyde de sidste par timer i fred og ro.
Inde på Caféen kørte musikken, og der var pænt opdækket til os. Vi mødte en meget flink tjener, der vidste os hen til vores pladser, og fik vi en velkomstdrik. Vi var fast besluttede på at få en hyggelig aften, hvor vi kunne samtale og reflektere over ugen, der var gået, vi havde jo oplevet en hel masse og derfor meget at snakke om. Men musikken var for høj, og det var svært at høre selv de nærmeste, og over bordet var det nærmest umuligt at høre noget. Det blev bedt om at få dæmpet for musikken mere end den ene gang, men uden nogle ændringer. Det var mange der opgav til sidst, at snakke sammen. Dette var ærgerligt, fordi vi ellers havde glædet os til at dele oplevelserne fra denne meget interessante studie rejse og med alt som den indebar.
Vores nationale identitet dukkede op i os, dvs. følelsen af at det som vi er vandt til hjemmefra er så dejligt og godt og trygt."Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvaner, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem af et samfund" (Edward Tyler 1871).
Her var der i hvert fald tale om kulturforskelle, i det at vi på Færøerne værdisætter behagelig og rolig musik, som er lige høj nok til at camouflere nabo bordets samtale, men meget sjældent så høj at ikke alle rundt om bordet kan deltage i samtalen. Man kan sige at vi bare var nødt til at acceptere dette fordi vi var i København, men vi sidder tilbage med spørgsmålet: Hvad er formålet med musikken? Er det et afslapningsmiddel, eller et udkastningsmiddel?
Her dukkede tanker op i forbindelse med teksten vi har læst i sundhed fra bogen Kulturforskelle - kulturmøder i praksis om alle de eksempler, der i teksten bliver givet, om at det som i en kultur kan virke både godt og sundt, kan virke stik modsat i en anden kulturel sammenhæng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar