Forskelligheder- fritidshjem og daginstitutioner

Artikkel skrevet af: Elspa Petersen, Guðrið Dam og Hansy Mouritsen
Dannerseminariet, ms05nf

Fra nord atlanten med høje grønne fjelde og nationalistisk kærlighed til kulturen og øerne, til de fine opdelte kornmarker med rum til forskelligheder. Definationen om ordet kultur, er lige så forskellig og mange, som det er av forskellige kulturer.
” Problemet er, at et ord, som kan bruges til at beskrive så mange forskellige ting, også må betyde forskellige ting.” (T.H.Eriksen 2003, s. 36)
At komme til Jægerspris med en holdning og forventning af, at “Danmark er et frit land” uden stramme regler, oplevede vi i daginstitutionerne som vi besøgte, et “kulturchok” om man kan udtrykke det sådan. Det var en dagsorden med en masse regler og love at indordne sig efter i det daglige arbejde, så som læreplaner og dokumentation. Vi oplevede et synligt, gennemført og struktureret arbejde. Børnehaverne var dog meget forskellige angående hvordan det pædagogiske arbejde var synligt.
Pædagogerne var meget angagerede og villige til at forklare og fortælle om visioner og mål, og var det også vel organiseret på årsplan, hvordan man pædagogisk skulle sætte dagsorden. Her vil vi tilføje at man på Færeøerne, ikke rigtigt er kommet dertil, at man har et overblik over hvordan man skal organisere og planlægge et år fremover. Også det at bruge ressourserne ude fra. Her mener vi angagerede forældre som er i forældregrupper o.l. Men dog er hensigten med børnehaver på Færøerne, ikke anderledes end børnehaver i Danmark. Der er ingen fritidshjem på Færøerne, men vi har SFO
Ørnevang Fritidshjem er normeret til 70 børn, fordelt på forskelige tidspunkter af dagen. Fritidshjemmet er integreret for børn i alderen 6 år og op til 14 år. Fritidshjemme har også tilbud til børn med diagnoser, de har aktiviteter sammen med de andre børn som kommer i Ørnevangen. Børnene som kommer i Ørnevangen er fra alle sosiale spekter. § 12 kap. 4. 1 Optagelse uden betingelser
Fritidshjemmet er opdelt i værksteder, og kan børnene vælge sig ind på forskellige værkstederne. Der arbejdes også med prosjekter, forslagene til prosjekter bliver hængt op på tavlen til information til de andre og er børnene selv med til at bestemme hvad emnet skal være. Da ikke alle kan læse skal informationen tegnes, og der udfra kan børnene så vælge sig ind på emner.
Ørnevangen er inspireret af metoden Reggio Emilia, som de startede med i 1995. og om de har nået metoden optimalt ved de ikke , men de vil hele tiden arbejde frem imod for at blive bedre.Uden at kunne definere hvad en færdig Reggio Emilia metode er.
Reggio Emilia er et center for pædagogisk tænkning og praksis, som gennemstrømmes af kulturelle værdier, hvilket igen gør daginstitionerne til sociale og politiske arenaer. (artikkel: hvad er Reggio? Af Carlina Rinaldi og Peter Moss.)
I Plant et værksted kap. 19 s. 210-214 beskrives der også om organiserede værksteder og som har samme fremgangsmåde som Reggio Emilia.
Der lægges vægt på barnetes selvstændighed i de forskellige værksteder som de frit vælger, uden de voksnes evige overvågning og kontrol.
Børnehuset Bakkegården og Rengbuen er to institutioner tæt ved siden af hinanden.
Bakkegården er en institution normeret til 45 børnehavebørn 3-6 år og 11 vuggestuebørn 0-2 (3) år.
Regnbuen kontra Bakkegården er en integreret institution som er normeret til 55 børn i alderen 0-6 år, delt op i tre grupper. De yngste børnene er omkring 18-20 måneder, og har én fast “base”, hvor de er til dagligt, og kaldes “spirene”. Så er der børn fra 3 års alderen opdelt i to grupper “spillopperne” og “papegøjerne. Regnbuen arbejder hovedsagelig med teater,og med H.C Andersen børnehistorier hovedsagelig, med de voksne som aktører. De mener at børnene lærer meget af se de voksne, hvordan deres præsintation af historien bliver levende gjort, så børnene kan leve sig ind i rollene og senere i kroger evt. lege de forskellige historier.
I Bakkegården har de et synligt pædagogiskt arbejde, godt gennemført, stabilt med “en rød tråd” gennem børnenes forløb i institutionen. Børnene har den samme kontakt person alle børnehave årene, således at de pædagogiske mål opnås hen ad vejen. Børnene er opdelt i grupper, alt efter alder og udviklingsniveau, når det er pædagogiske aktiviteter. Her er den samme pædagog som følger aldersgruppen alle tre årene.
På grund af kommune sammenlæggning, og sparinger, er institutionerne hindret i deres læreplaner som er pålagt dem fra myndighederne, og derfor havde de lagt sig som mål at gennemføre sprogudvikling og krop og bævegelse som højeste prioritet § 8 stk. 3-4
Noget serligt ved disse institutioner er at de sammarbejder, men har fuldstændigt hver sine hensigter med det pædagogiske arbejde, i institutionen. Lige nøjagtig hvilket sammarbejde blev ikke nævnt, uden når de er sammen med børnegrupper i et naturmiljø som hedder Fasangården, som har en fast ansat, kun til de natur akiviteter som skoven har at tilbyde. § 8 kap. 2 Stk. 5. Dette ville være et godt projekt her på Færøerne. Vi har jo naturen næsten uden for dørene rundt om i forskellige institutioner. Men ofte mangler man intiativ for at få gjort forskeligt i naturen. Også pågrund af vejret.
Bakkegården, Ørnevangen kontra Regnbuen har som mål, at arbejde med organisering, struktur, regler, tradtioner som overordnede mål i daginstitutionen.
Det som overrasker os var at Bakkegården, imod deres ønske, ingen invandrer børn har. I modsætning af Regnbuen og Ørnevangen. Ikke fordi Bakkegården selv have valgt dem fra, men fordi invandrerne valgte andre institutioner- hvorfor??
I vores diskussion efter at have læst artikelen om: Integration og forældresamarbejde i daginstitutiner (socialkritik 69/2000 af Else Kirk) som beskriver blandt andet, forskellige forældres udtalelser om, den oplevelse af at være i et fremmed land, hvordan de skal lære at bygge tillid til det som sker i børnehaver og mere, og om integration, er vi kommet til den konklusion, at forældrene måske vælger institutioner hvor der er flere af samme oprindelse. At man får en følelse af at “her trives mange forskelligheder” Det at man kan genkende éns egne kulturelle normer og værdiger.
Vi i gruppen som færinge, kan genkende mønstret igen, at vi er søgende efter at mødes med vores egen kultur i andre lande. Vi har Færingeforeninger mange steder rundt i Danmark og i andre lande. Her er man sammen om det man har til fælles samt at man også er forskellig
F.eks når vi er i eget hjemland, er vi kun bekendte med et skævt smil, men i udlandet er vi bedste venner, med godt kendskab til familie. Når man er i udlandet, har man måske mere plads til forskeligheder end i sit eget hjemland??? Har vi en større tolerance over for hinanden når man er væk fra hjemmelige omgivelser?? Er dette en global kulturel følelse??