Birkebo er en institution, som er stiftet af Grevinde Danner fonden. Grevinde Danner grundlagde institutionen, med den begrundelse, at den skulle tage vare på de børn, som havde brug for støtte og vejledning, til at være et aktivt individ i samfundet.
Børnehjemmets historie fortæller om Grevinde Danners ønske om at Jægerspris Slot og gods,efter hendes død skulle være en stiftelse til ”gavn for fattige og efterladte piger”
Institutionen er et observations og akut anbringelses sted. Den modtager børn i alderen 6–18 år. Børnene kan modtages døgnet rundt, mens der bliver udarbejdet et redskab, til at de kan få den rette behandling. Institutionen observerer børnene, dette foregår fra 2–3 mdr. minimum. Observationen er både pædagogisk, psykologisk og diagnosticering af barnets faglige niveau. Dette således at barnet og de behandlingsinstitutioner som skal behandle barnet, får det bedste redskab til at behandle barnet.
Den pædagogiske arbejdsindsats, som bliver ydet på Birkebo, er struktureret, og er også lagt sådan til rette, at det hjemlige og det spontane, også er med i det daglige arbejde.
Torsdag morgen kl. 09.00 ankom vi 10 studerende ind på Birkebo. Ude i den lyse gang, modtog lederen os, mens andre medhjælpere var i gang med de daglige sysler. I køkkenet var der dejlig hygge, og indtrykket var meget positivt. Vi fik rundvisning i afdelingen nedenunder, og fik set et almindeligt pigeværelse og så det værelse som altid skal stå parat, til akutte tilfælde. Værelserne var lyse og inventaret var almindeligt, og der var en positiv atmosfære. Fik at vide at vi skulle op i tredje etage, for at få information og at vi kunne stille spørgsmål.
På anden etage, var der også værelser og også her var køkken og spisekrog. Børnene havde mulighed for at gå imellem etagerne, og børnene var i alderen fra 8 – 18 år.
Vi blev vist ind i et lokale, hvor der stod et stort bord dækket med kaffe og kager, og fik vi en følelse af at vi var velkomne. Lederen, begyndte at fortælle med sin rolige stemme, om institutionen, om deres indbyrdes arbejde, som viste sig at være ret krævende, da de fleste børn der er anbragt på Birkebo har haft en meget hård start på livet, og har det haft store følger, som gør det svært for børnene at tilknytte sig og have tillid til voksne.
Det pædagogiske arbejde blev tilrettelagt, med henblik på at vise respekt og omsorg. At barnet følte, at det kunne stole på de voksne. Til institutionen var der psykolog og en psykiatriafdeling, som også skolen og Hjortholm benyttede. Samarbejdet imellem disse instanser var nødvendigt, både når ovennævnte tilfælde skulle bearbejdes, og også når andre dele i observationen skulle gennemarbejdes.
Lederen gjorde os også bekendte med, hvordan institutionen blev drevet økonomisk, og praktisk, og hvordan personale fordelingen var. Der var kun faglærte pædagoger, og på skift havde man - et døgn vakt. Dvs. at man var tilknyttet institutionen et døgn.
Dette var for at udskiftningen af personale ikke skulle være for stort igennem dagen. For at alle skulle være orienterede om dagens forløb, var der hver morgen møde, hvor dagens og nattens forløb blev gennemgået. Idet der hele tiden kunne opstå uventede situationer, og for at personalet altid skulle have mulighed for at snakke om døgnets forløb, blev der brugt supervision, om dette var brug for.
Forstanderen fortalte om en 13 årig pige, som var anbragt på institutionen. Hun havde et stort alkoholforbrug, som gjorde at hun for enhver pris, både med hensyn til penge og ved brug af sin egen krop, ville gøre det muligt at få fat på spiritus. Hendes udskejelser i byen, gjorde hende ude af stand at overholde institutionens regler.
Dette medførte tit, at personalet måtte ud i byen at lede efter hende, ofte uden held. Men ved at efterlyse hende og kontakte politiet, kunne de med fælles hjælp finde hende, ofte i dårlig tilstand.
Dette kunne tit have dårlig indflydelse på de andre børn på institutionen, som tit medførte uroligheder. I serviceloven kap 7 § 199, dokumenteres at pigen har ret til sine lommepenge, og det vil sige, at de ikke har ret til at beslaglægge pigens penge, selv om de er klare over at hun ville bruge pengene på alkohol, og andet forbrug. Da dette er en åben institution, var personalets opgave at overtale pigen til at komme tilbage. Idet kommunen ikke havde andre tilbud til pigen, var det frustrerende for personalet at se og følge pigen. Børnene, som kommer på institutionen er jo kun til observation, og skal videre anbefales i behandling, men her var der ikke noget tilbud. Dette var et eksempel om en bruger, som lederen fortalte os om, og som gjorde et stort indtryk på os alle.
Da pigen ikke var i stand til at tage vare på sig selv, og alene at have ansvaret for de midler, som hun lovmæssigt havde ret til, havde personalet ingen anden mulighed end, at vise hende deres omsorg og respekt. Da de ikke kunne give hende udgangsforbud, var der ikke andre muligheder end at overtale hende til at komme tilbage.
Gennem dette forløb har lederen forklaret på en positiv måde om institutionen, og om personalets arbejde. Men bag hans fortælling kunne vi mærke en vis fortvivlelse over at være vidne til pigens skæbne.
I bogen Socialisering af Jerlang og Jerlang s. 305, står der: " At kulturelle problemer i dag indgår med en betydelig større vægt end før i tiden. Det handler således ikke kun om dårlige materielle vilkår, men i høj grad om dårlig social og kulturel integration.
Da institutionen kun er til observation og ikke til behandling, var det ikke muligt for dem at give hende et tilfredsstillende tilbud. Det at der ikke var et tilbud til denne mindreårige pige, og at kommunen ikke kunne tilbyde et mere konkret behandlingstilbud, et behandlingstilbud, som samfundet skulle kunne tilbyde hende, var meget frustrerende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar