Vores kulturmøde med Skovriddergården

Artikel skrevet af June Jónsveinsdóttir, Marion Leifsdóttir og Elin Mikkelsen, MS05NF, Dannerseminariet.

Vores besøg på Skovriddergården, blev et møde med en anden kultur i den danske kultur. Da vi som færøske studerende, kommer til Danmark lægger vi mærke til mange forskelligheder og ligheder som er mellem Færøerne og Danmark.
Kultur kan opfattes på mange forskellige måder, men den kultur vi vil lægge vægt på i denne opgave, er den kultur der er på Skovriddergården, som vi besøgte.

Skovriddergården er et aflastningshjem for børn og voksne.
Formålet med aflastning er at støtte familien, så barnet/den unge kan blive boende i hjemmet, så længe det er rigtigt for barnet/den unge og den øvrige familie. Målsætning som ferie- og aflastningstilbud er at give familier mulighed for et pusterum, give børnene mulighed for at komme ud, få oplevelser, legekammerater, m.m. og de unge/voksne mulighed for samme samt skabe netværk. Aflastning er et frirum for brugeren.

For at forklare nærmere om hvad der opfattes som kultur i en institution f.eks kan vi også foklare det som " måden man er på i Skovriddergården" eller deres arbejdsforhold, tilbud til beboerne og alt muligt andet som foregår på Skovriddergården. Det er de menneskeskabte forhold, kan man også sige. Kulturen er her en sammenblanding af bl.a.servicelovens § 52 stk.3, nr.5 i § 67 regi og § 84. stk.1. og samtidig også en leders og personales ressourcer og evne til at skabe et miljø, som beboerne kan trives i. De pårørende har selvfølgelig også en betydning i denne kultur, så man kan sige at det er lige så omfattende at snakke om en kultur i en institution, som at snakke om andre kulturer, f.eks en stor virksomhed eller måske en skole.

Man kan lade sig inspirere af andre kulturer. Ved at iagttage hvordan andre mennesker, på forskellige institutioner tilrettelægger deres arbejde f. eks, kan man både lære nye måder at løse en opgave på, eller man kan selvfølgelig også nogle gange opleve negative ting, som man ikke vil tage til sig. I Skovriddergården var personalet blevet inspirerede af Skovlyst, som ligger ved siden af Skovriddergården, og er et tilbud til børn og unge med autisme.

Ved social kapital tænkes på summen af de eksisterende og potentielle ressourcer, den enkelte eller en gruppe har til rådigihed i kraft af deres stabile relationer og mere eller mindre anerkendte forbindelser, dvs. netværk.(Socialisering og habitus, Espen Jerlang . Jesper Jerlang ) 2. udgave side 383.
Da vi besøgte Skovriddergården, fik vi en rundvisning af et af personalet, og samtidig fik vi også en forklaring på, hvordan de på institutionen havde skiftet arbejdsstrukturen ud, for at forbedre forholdene for beboerne. Hun fortalte at de før i tiden havde en helt anden måde at strukturere dagligdagen, men den fungerede ikke hensigtsmæssigt, hvis man skulle se det ud fra beboernes trivsel og heller ikke særlig godt for de ansatte.
Idéen kom fra den nærliggende institution for børn og unge med autisme som før nævnt hedder Skovlyst. Der arbejdes meget struktureret og planlægningen af dagligdagen er meget nøje tilpasset brugerne. For at forklare nærmere, vil det sige, at det drejede sig om en total forandring både for personale, brugere og pårørende.Vi fik forklaret, hvordan denne forandring, fuldstændig vendte op og ned på især de pårørendes situation, når deres børn skulle ind til aflastning. Fra at være forældrenes valg/ ønske om valgte dage, præsis hvornår de skulle bruges, blev det derimod institutionen der skulle bestemme dagene. Det ville give mulighed for en helt anden form for planlægning af hvordan institutionens tilbud til brugerne, med ønske om at det skulle forbedre brugernes situation, når de var til avlastning. I den nye struktur blev der faste grupper af brugere til fast personale, dvs. at det altid var de samme mennesker som mødtes til de dage, som var afsat til dem, på denne måden får de også flere venner. Derudover fik brugernes grupper identitet i form at at de henholdsvis hedder " Livsnyderne" " fodboldklubben" og andre slags benævnelser, som tilkendegiver deres interesser.

Vi kan udfra vores besøg erfare, at det er meget godt for disse mennesker at komme ud på Skovriddergården, både for dem selv og deres familie. Der tænker vi på at vi i vores modul 7 var inde på i en undervisning i Torshavn, at et menneske med handikap har så få arenaer, og derfor er det godt at de kan være sammen med andre mennesker end deres familie. Og alle har ret til at være sammen med nogen, de føler sig normale sammen med.

Det er lidt svært for os som ikke kender til aflastning, at sige, hvad der er godt eller skidt, men den ordning de her kører med på Skovriddergården viste sig at fungere godt, dog ikke helt uden problemer. Det var meget svært for de pårørende lige pludselig at skulle få at vide hvornår de fik aflastning og ikke være dem der sagde, hvornår de ønskede det. Men efter det viste det sig, at omgangskredsen, venner og bekendte, lagde planer efter, hvornår de pårørende havde aflastning, og nu føler forældrene det som positivt, og at de møder forståelse fra omverdenen.