fredag den 26. oktober 2007

Fjordskolen- et socialpædagogisk dagbehandlingstilbud for børn,som ikke kan indgå i et traditionelt skolemiljø

Skrevet af: Elin Debes, Laila Skála Askham, Annika Vestergaard & Ingemar Johannesen klasse: MS05NF





Vi har i forbindelse med vores kulturuge været på institutionsbesøg på Fjordskolen i Holbæk. Fjordskolen er et socialpædagogisk dagbehandlingstilbud/heldagsskole for børn 7-14 år, der af forskellige årsager ikke har passet ind i denalmindelige skole. Et sådan tilbud findes ikke på Færøerne og derfor syntes vi Fjordskolen kunne være meget interessant at besøge, og fordi skolelederen, Ingvald á Kamarinum, er færing og derfor også kender færøske forhold og færøsk kultur På skolen arbejder 8 pædagoger. Nogle af de børn der går på skolen har ADHD, andre kommer fra socialt belastede hjem. Fælles for børnene og deres familier er, at de har oplevet mange nederlag og store problemer, og at mange andre tiltag er blevet prøvet uden resultat,og det er sidste udkald inden tvangsfjernelse.

Besøg på Fjordskolen skoleleder og pædagoger.
At arbejde med børn og familier der ikke har stor tillid til det offentlige system og dets medarbejdere kræver en særlig holdning og dermed en særlig kultur. Fjordskolen arbejder under folkeskoleloven, og undervisning er en selvsagt del af arbejdet.
Men børnene er ikke opdelt i klassetrin, men arbejder ud fra det niveau der passer til deres udvikling. Undervisningen foregår i et lokale der mest minder om en hyggelig opholdsstue, og det er med vilje. Disse børn har dårlige associationer med skolen, og derfor har de skabt en atmosfære der ikke minder om et skolelokale.

Familierne har som sagt ikke haft stor tillid til det offentlige system. Derfor er noget af det første personalet på Fjordskolen arbejder med, at skabe tillid og relationer mellem børn/personale, familie/personale og også mellem familie og børn. Også arbejdes der med at øge børnenes selvværd og at være ærlig, overfor hinanden og sig selv.
Forældresamarbejde er en vigtig del af arbejdet. Disse forældre har ofte følt sig set ned på, af skole og myndigheder, og det har været en meget negativ kommunikation. På Fjordskolen bliver forældrene mødt med anerkendelse og positiv kommunikation, og de ringer ikke hjem til forældrene med negativ information. Forholdet mellem barn og forældre kan også være anstrengt. Nogle af børnene har oplevet svigt fra forældrenes side, og mange konflikter. Fjordskolen arbejder også med konfliktløsning.

Mange af børnene har mange frustrationer, og kan blandt andet finde på at stikke af. Men ersonalet på skolen vælger ikke at løbe efter børnene, men heller at børnene altid ved hvor personalet er, så de kan finde tilbage. Når de er ude til aktiviteter er det ikke sådan at personalet skal følge med hvor børnene er, men at børnene altid skal se personalet. Dette skaber er mere positiv tilgang, bla fordi man ikke behøver råbe til dem hele tiden. At skabe relationer betyder for personalet at man må have hjertet med i sit arbejde. Børnene kan godt mærke hvis personalet ikke gider dem. Derfor er det vigtigt at dem der arbejder på Fjordskolen kan tage børnene helhjertet til sig. Ikke sådan at forstå at de skal tage arbejdet med hjem, men man kan heller ikke distancere sig så meget, at man ikke har nære relationer til børn og familie. Det er der ikke alle der kan,og det er også sket at personale har sagt op eller er blevet sagt op. Det er vigtigt at signalere til børnene at det man arbejder med er noget man virkelig kan lide,for det er svært at få børnene at være engageret hvis man ikke selv viser lyst, så det gælder også om at bruge personalens interesser. F.eks. er sejlsport skolelederens store passion,og han sejler meget med børnene,der også får lov til at prøve sig selv af. Det gælder om at give børnene succeoplevelser, så de føler at de kan noget,og dermed øges deres selvværd.

På Færøerne har vi ikke et lignende skoletilbud, selv om der i den færøske folkeskolelov er mulighed for det. Ikke fordi vi ikke har denne slags børn eller forældre. Disse børn er i den almindelige folkeskole, indtil problemerne er så store, at skolen ikke kan magte dem mere, og situationen er gået fuldstændig i hårdknude. Da der ikke er noget alternativ,(udover specialskolen for multihandikappede, autister,børn med down syndrom, døve,blinde... forsøger man at holde disse børn i skolen så længe som muligt, til stor frustration for alle. I forb. med en debataften på Færøerne nov. 2006 om adfærdsvanskelige elever,var Ingvald á Kamarinum en af deltagerne i panelet. Her anbefaldede han, at disse elever bliver taget ud af skolen, og at man i stedet opretter et skoletilbud der ligner Fjordskolen. Han siger også i en senere artikkel, at den mulighed man før havde, med at disse unge blev taget ud af skolen for at komme i lære, ikke længere eksisterer, for de håndværksmæssige fag er i dag blevet så boglige, at disse unge også her falder igennem.

Det er ikke altid lige nemt at finde ud af hvad man skal gøre af disse børn. De senere år er det blevet almindeligt at henvise dem til specialtilbud, fordi de ikke passer ind i samfundet.
Men if. Giddens er det vi som individer der skaber samfundet. Ved at komme i specialklasse/skole bliver de segregeret. Her arbejder man med at re-integrere børnene i det almindelige skolesystem. Der mangler dog dokumenterede resultater af de opdragelsesprocesser der er i segregerede miljøer, og der mangler forskningsbaseret viden om de resultater og effekter man kan opnå. Dette skyldes, at ressourserne er så få, at man tvinges til at antage at segregation er den bedste måde at hjælpe på 8.
Før kunne man være anderledes uden at have problemer, men i dag har man problemer fordi man er anderledes. Det ser ud til at vi her på Færøerne i øjeblikket er i et tomrum mellem to stadier, hvor der ikke er nogen til at gribe dem der falder igennem.

Ingen kommentarer: